Madpakker

Vi er opmærksomme på, at fx madpakken er en kærlighedserklæring hjemmefra og ønsker ikke at opsætte forbud i forhold til madpakkeindholdet, men vi henstiller til, at børnehavebørnene kommer i børnehave med en sund og mættende madpakke.

Det er af stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god, varieret og ernæringsrigtig kost. Gode kostvaner grundlægges i barneårene.

Vi ønsker at være med til at minimerer børnenes indtag af sukker og tilsætningsstoffer, samt hjælpe børnene til en sundere kost. En kost der kan være med til at sikre dem større overskud til at deltage aktivt i deres hverdag samt sikre den en optimal udvikling.

Børn har brug for ”brændstof” hele dagen til at vokse, lege og bevæge sig. Med den rigtige kost kan du give dit barn mere energi i dagligdagen – og hjælpe det til at vokse sig sundt og stærkt. Men hvad er godt for dit barn og hvad gør du, når du er løbet tør for nye ideer? Det kan madpakkefolderen måske hjælpe dig med. Ved frokosttid i børnehaven skal dit barn have fyldt energi på depoterne, så deres kroppe får nyt brændstof til eftermiddagens sjove og udfordrende aktiviteter.

Madpakken må ikke indeholde ting, som:

  • Drikkedunke (af hygiejniske årsager),
  • andre drikkevare,
  • sukkerholdige yoghurter,
  • mælkesnitter,
  • kage,
  • chokoladebarer eller andet slik